logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Margrethevang 98, 5600 Faaborg
Lys og indflytningsklar villa i børnevenligt kvarter – kun et stenkast fra skole og natur

Drømmer I om en tryg og rolig hverdag med plads til hele familien – og kort afstand til både skole, daginstitution, natur og byliv? Så kig nærmere på denne indbydende og velholdte villa i hjertet af et attraktivt børnevenligt kvarter i Faaborg.

På Margrethevangs fredelige, lukkede vænge finder I denne lyse og velindrettede bolig, der med sine 129 m² inkl. udestue tilbyder masser af plads at folde sig ud på. Hjemmet byder på tre rummelige værelser samt et dejligt badeværelse med gulvvarme, praktisk bryggers og et lyst og åbent opholdsområde, hvor køkken og stue smelter sammen. Her strømmer dagslyset ind fra tre verdenshjørner, og det skaber en varm og indbydende atmosfære.

Som prikken over i’et får I en isoleret udestue med brændeovn (2002), der forlænger sommeren og inviterer til hygge hele året rundt.

Udenfor venter en skøn, nem have med skøn solrig terrasse, hyggelige kroge og god plads til både leg og afslapning. Haven er et oplagt sted til sommerens grillaftener, mens de små let kan holde sig aktive på kvarterets to legepladser og boldbane, som ligger lige i nærheden.

Der er også tænkt praktisk: boligen har carport med tørskoet indgang, en stor overdækning med plads til cykler, havemøbler og tørresnor – og derudover både værksted og redskabsrum til hobby og opbevaring.

Kvarteret er kendt for sin gode stemning og stærke fællesskab – her bor mange børnefamilier, og stisystemer fører direkte og sikkert til Øhavsskolen Uglen, som kun ligger få minutters gang væk. Samtidig er der kort afstand til vandet, Faaborgs hyggelige bymidte og dagligvareindkøb.

Siden 2014 er huset løbende opdateret med bl.a. nyt bryggers, energivenlige træ/alu-vinduer med trelagsruder, ny hoveddør, spotlys overalt samt ny, vedligeholdelsesfri indkørsel og eternitbeklædt udhæng. Alt står skarpt og indbydende – her kan I bare flytte ind og starte hverdagen med det samme.

Er det her jeres nye hjem?
Kontakt ejendomsmægler Sofie Find på 2076 7449 – og book en fremvisning allerede i dag.

Sofie Find
Stolt indehaver, Ejendomsmægler MDE & DSE